Bryd tavsheden: Personlige fortællinger som vej til dialog om jødisk identitet

Hvordan underviser man i jødisk kultur og identitet uden at ende i berøringsangst eller stereotype forestillinger? Podcasten Schmoozy og det tilhørende undervisningsmateriale tilbyder en praksisnær indgang til svære emner som minoritetsliv, antisemitisme og anvendt historie.

Mange lærere oplever i dag, at emner relateret til jødisk liv og konflikter i Mellemøsten er så kontroversielle, at de fører til en lammende tavshed i klasselokalet. En rapport fra VIVE (2025) bekræfter, at denne berøringsangst ofte resulterer i, at vigtige emner fravælges, hvilket gør det svært at dæmme op for fordomme. Materialet her tager udgangspunkt i podcasten Schmoozy, der flytter fokus fra den abstrakte storkonflikt til det levede liv i øjenhøjde med to 20-årige veninder.

Hvad er Schmoozy?

Schmoozy (jiddisch for at hyggesnakke) er en serie på fem episoder, hvor de to veninder Sara og Karoline undersøger, hvad det vil sige at have minoritetsrødder i Danmark i dag. Sara er født ind i en jødisk familie, men er ateist, mens Karoline er hendes nysgerrige samtalepartner. Gennem deres samtaler i et sommerhus på Sjælland får eleverne et unikt indblik i en kultur, der ofte gøres til genstand for myter eller tavshed.

Det pædagogiske potentiale: Anvendt historie

Materialet understøtter det nye krav i læreplanen for historie, hvor eleverne skal ”opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden”. Ved at bruge podcasten som kilde arbejder eleverne med anvendt historie gennem en nutid-fortid-nutid-struktur:

• Nutid: Eleverne starter med deres egne spørgsmål om identitet og sikkerhed for jødiske unge i dag.
• Fortid: De undersøger de historiske rødder, herunder Holocaust, gennem Saras personlige familiehistorie frem for blot som et tørt pensum.
• Nutid (handling): Eleverne formulerer løsningsforslag til nutidige problemer, for eksempel gennem metoden med et ”historisk råd”.

Nøgleemner i undervisningen

Podcasten berører flere centrale temaer, der er relevante for fagene historie, religion, samfundsfag og dansk:

1. Identitet og ”etnoreligion”: Forståelsen af, at man kan være 100% jøde ”af blod” uden at tro på Gud. Der er ”7.000 måder at være jøde i Danmark på”.
2. Rollen som uofficiel ambassadør: Følelsen af at skulle stå til ansvar for Israels politik eller krigsførelse, blot fordi man er jøde.
3. Synlighed og sikkerhed: De bevidste valg minoritetsunge træffer, som at fravælge Davidstjernen i studenterhuen for ikke at ”poke the bear”.

Refleksion over dialog

Gennem forløbet styrkes elevernes demokratiske dannelse. Ved at lytte til pigerne, der tør stille de nysgerrige og til tider ”dumme” spørgsmål, lærer eleverne selv at indgå i en dialog på tværs af forskelligheder uden at være anklagende.

Link til transkriptioner finder du her: Download Transkription

Praktisk information

Podcasten består af fem episoder à ca. 20 minutter og ledsages af et transskriberet manuskript af hensyn til tilgængelighed. Materialet er gratis og offentligt tilgængeligt her på www.schmoozy.dk.

Afsender og støtte: Podcasten er produceret af Perlefilm med støtte fra Kulturministeriet i samarbejde med Jødisk Informationscenter og Halsnæs Bibliotekerne. Af hensyn til de medvirkendes sikkerhed og emnets følsomhed optræder de to værter anonymt.

----more----

Lærervejledning: Schmoozy – En podcast om identitet, arv og dialog

Denne vejledning fungerer som en ramme for at bruge podcasten Schmoozy som et didaktisk læremiddel. Podcasten er en hudløst ærlig samtale mellem de to 20-årige veninder, Sara og Karoline, der undersøger, hvad det vil sige at have minoritetsrødder i Danmark i dag.

1. Formål og læringsmål

Formålet med materialet er at flytte fokus fra abstrakte storkonflikter til det levede liv og mennesket bag overskrifterne.

• Anvendt historie: Eleverne skal bruge historisk viden (f.eks. om Holocaust) til at forstå og reflektere over nutidige problemstillinger som antisemitisme og diskrimination.
• Kulturel indsigt: At give eleverne et indblik i en levende minoritetskultur gennem begrebet ”etnoreligion”, hvor identitet findes i arv og folkefællesskab snarere end blot i tro på Gud.
• Demokratisk dannelse: At styrke elevernes evne til at indgå i nysgerrig dialog på tværs af forskelligheder uden berøringsangst.

2. Didaktisk greb: Nutid – Fortid – Nutid

Forløbet følger en struktur for anvendt historie, der gør historien nærværende og handlingsvisende:

1. Nutid (Indkredsning): Vi starter med elevernes egen hverdag og spørgsmål om identitet.
2. Fortid (Undersøgelse): Vi undersøger historiske rødder og traumet fra Holocaust som en personlig familiehistorie.
3. Nutid (Løsning): Eleverne agerer et ”historisk råd”, der formulerer anbefalinger til nutidige problemer.

3. Modulplan og aktiviteter

Modul 1: ”Er jeg jøde nok?” – Identitet og hverdag

• Fokus: At forstå jødisk identitet som mangfoldig (”7.000 jøder – 7.000 måder”).
• Lydklip: Episode 1 eller 3 (segmentet om at være jøde uden at tro på Gud).
• Aktivitet: Diskutér i par: ”Hvad vejer tungest i din identitet: dit ophav eller dine egne valg?”. Sammenlign med citatet om, at man ikke er mindre jøde på en DNA-test, selvom man ikke går i synagoge.

Modul 2: Når pensum bliver personligt – Holocaust

• Fokus: Forskellen på at lære om Holocaust som tørt pensum og som en levende familiehistorie.
• Lydklip: Episode 3 eller 4 (segmentet om chokket ved at se Holocaust-film i 7. klasse).
• Aktivitet: Reflektér over Saras historie om hendes morfar, der overlevede ved at hoppe af et tog. Hvordan ændrer det jeres syn på historien, når den bliver fortalt som et personligt narrativ?.

Modul 3: ”Det Historiske Råd” – Fra viden til handling

• Fokus: At bruge historisk indsigt til at mindske diskrimination i dag.
• Opgave: Eleverne inddeles i grupper (”Det Historiske Råd”). De skal give Undervisningsministeren én specifik anbefaling til, hvordan man kan bruge viden om fortidens antisemitisme til at skabe tryghed for minoriteter i gymnasiet/skolen i dag.

4. Facilitering af kontroversielle emner

Lærere oplever ofte berøringsangst over for emner som Israel-Palæstina-konflikten.

• Strategi: Løft debatten fra det politiske niveau (hvem har ret?) til et strukturelt plan. Brug lydklippet fra episode 4 om følelsen af at være ”uofficiel ambassadør”.
• Debatspørgsmål: ”Er det rimeligt, at unge minoritetsdanskere skal stå til ansvar for en politik i et andet land, blot på grund af deres baggrund?”.